top of page

Humle - blade eller pellets

 

I mine første 48 bryg har jeg udelukkende anvendt humleblade. Nogle gange har bladene kogt med i en humlesok og andre gange er bladene tilsat direkte i kogekaret. Ved tørhumling har jeg altid anvendt en humlesok.

Ved bryg nr. 49 kom jeg til at mangle East Kent Golding. Øllet var brygget - på humleblade - men der skulle bestilles mere humle til tørhumlingen. Ved en fejl kom jeg til at bestille pellets.

 

Fejlen blev opdaget inden ordren blev afsendt fra Vejers, men efter en fagsnak med Hans Kristian fra Vejers besluttede jeg at gennemføre bestillingen og give det et forsøg.

 

Ved tørhumlingen skolder jeg humle + sok og sænker det ned i øllet i forbindelse med omstikning til ny gærtankt. Og denne gang var det altså pellets.

Nu er øllet tappet og prøvesmagt. Smagen fejler ikke noget. Om øllet fremstår mindre klart, er svært at sige. Øllet har pt. kun lageret i 2-3 uger, så det kan stadig nå at klare mere op. Men umiddelbart fremstår øllet mindre klart en ved anvendelse af blade. 

 

Kr. Himmelfarts Dag blev bryg nr. 50 sat over. (Ingen store armbevægelser i anledningen af jubilæet, en stille og rolig dag i brygskuret). Jeg an-vendte blade og pellets i forbindelse med humlekogning, og der skal udelukkende anvendes pellets ved tørhumlingen. 

 

September 2015: Det har efterfølgende vist sig, at begge bryg fremstår mindre klare - også efter længere tids lagering. 

 

 

Humle i forskellige afskygninger:

 

Pellets

Humleblade

Humlemarker i det idyliske Halletauer i det sydlige Tyskland. Området står for en meget stor andel af verdens humleproduktion.

Humlekopper - lige før plukning

© 2023 by My site name. Proudly created with Wix.com

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
  • RSS Classic
bottom of page